Spring til hovedindhold

Sådan bruger du sandsynlighedsindstillingen

Sandsynlighedsindstillingerne kan være et vigtigt redskab til, at øge kvaliteten af din tracker, alt efter hvilket brugscenarie du arbejder med. 

Du kan vælge mellem 3 indstillinger:  

Standard

Vores standardindstilling forsøger, at ramme den optimale balance mellem præcision og recall*, for at få så mange rigtige hits som muligt og uden fejlhits. 

Det er, som ordet antyder, en standard indstilling, og det kan derfor give mening, at prøve en af de andre indstillinger, hvis du enten får færre eller flere hits end forventet, eller hvis de hits du får indeholder for mange fejlhits. 

Høj (Tillader kun ord med HØJ sandsynlighed) 

Her hæver vi tærskelværdien for hvor sandsynligt det skal være, at et hit er korrekt. Du kan derfor opleve færre men formentlig også mere korrekte hits. 

Denne indstilling bruges oftest i scenarier hvor:

  • Præcision er vigtigt, og du gerne vil undgå fejlhits. 

  • Det ikke er væsentligt om du får alle hits, så længe dem der findes er korrekte.

Kombineret med “i nærheden af” eller “ikke i nærheden af” giver denne indstilling ofte mulighed for, at opnå en rigtig høj præcision på sin tracker. 

Lav (tillader også hits med MINDRE sandsynlighed) 

Her sænker vi tærskelværdien for hvor sandsyndligt det er, at ordet er fundet. Du vil derfor ofte opleve, at få markant flere hits, men også flere fejlhits. 

Denne indstilling bruges derfor bedst i scenarier hvor: 

  • Du får markant færre hits end forventet 

  • Du får ingen hits, og gerne vil teste om det kan være rigtigt 

Indstillingen er iøvrigt god kombinere med f.eks. 

  • En tidsbegrænset søgning, f.eks. “i starten af samtalen” 

  • “i nærheden af” eller “ikke i nærheden af” 

for at præcisere konteksten og begrænse antallet af fejlhits.  

*recall er et udtryk for hvor mange ud af det totale antal korrekte hits systemet finder.